AI - Robot og menneskelig hånd

Hos Alpha Solutions ser vi, hvordan AI revolutionerer e-commerce og skaber værdi på tværs af hele organisationen. Ved at integrere AI-løsninger kan din virksomhed opnå forbedret personalisering, effektivisering af processer og en mere engagerende kundeoplevelse.

15.5.24

AF ALEXANDRE BEGUIN

Kunstig intelligens (AI) ændrer verden. Udviklingen former sig for øjnene af os hver dag. Dermed kommer det nok heller ikke som en overraskelse for dig at læse, at integrationen af AI i e-handel transformerer oplevelsen – både for e-commerce forretningerne og online-forbrugerne.

Med AIs fremkomst i e-handel er der sket et markant skift mod mere personaliserede, effektive og engagerende shopping-oplevelser end nogensinde før.

Ved brug af AI i e-handel kan du fx

  • strømline driften,
  • reducere omkostninger,
  • øge omsætningen gennem personaliserede marketing- og salgsstrategier.

I det følgende bringer vi nogle eksempler på, hvordan man helt konkret kan anvende kunstig intelligens til at optimere sin e-handelsoplevelse – både i driften og i kundeoplevelsen.

Hvilken rolle spiller AI i e-handel?

 

AI findes i næsten alle systemer, vi arbejder med i dag. De er designet til at efterligne menneskelig intelligens, så vi kan producere hurtigere og smartere med de samme ressourcer.

GENERATIVE AI: SKALER KREATIVE PROCESSER OG INDHOLDSPRODUKTION

Generative AI (som du kender fra ChatGPT, CoPilot osv.) kan fungere som din kreative assistent. Altid vågen og altid klar til at hjælpe.

Forestil dig at kunne generere produktbeskrivelser, blogindlæg og marketingmateriale på få sekunder. Ikke alene sparer du tid, men du sikrer også, at dit indhold altid er friskt og engagerende. Med generative AI kan du nemt skalere din indholdsproduktion og holde din målgruppe interesseret med nye og relevante inputs.

CHATBOTS: KUNDESERVICE PÅ DØGNVAGT

Tilbyd en kundeservice der altid er tilgængelig, altid venlig og altid præcis. Med AI-drevne chatbots kan du tilbyde øjeblikkelig hjælp til dine kunder, besvare ofte stillede spørgsmål, guide dem gennem købsprocessen og endda håndtere klager effektivt. Disse smarte assistenter kan lære og tilpasse sig over tid, hvilket betyder, at din kundeservice bliver bedre og bedre, jo mere de bruges.

 

AI - illustration af chatbot

 

FORBEDRET PERSONALISERING: VIS DINE KUNDER DET, DE VIRKELIG GERNE VIL HAVE

AI kan analysere enorme mængder data og opdage mønstre, som mennesker overser i de fleste tilfælde. Det betyder, at du kan tilbyde personalisering på et helt nyt niveau, hvor hver kunde får en unik og skræddersyet oplevelse, der passer til deres præferencer. Anbefalinger bliver mere præcise, kampagner mere målrettede, og dine kunder føler sig værdsatte og forstået på et helt nyt niveau.


OBS:
Fælles for at ovenstående elementer kan blive succesfulde afhænger naturligvis af, hvordan den kunstige intelligens bliver trænet og formet.

Husk på at AI er beregnet til at supplere menneskelig opfindsomhed snarere end at erstatte den. Så kvaliteten af dine AI-værktøjer er et resultat af din egen kreativitet, intuition og strategi.

Derfor er det vigtigt, hvordan du ”prompter” den kunstige intelligens. Foretager du de rigtige kommandoer? Og giver du den opdateret og korrekt data at arbejde med, som ikke strider i mod interne eller eksterne retningslinjer?

Læs: Orkestrer jeres data med en Customer Data Platform 

Eksempler på AI-løsninger i e-handel

 

Hos Alpha Solutions har vi selv udnyttet AI til en række løsning, der allerede viser værdien i at inkorporere det i ens e-commerce forretning:

BEDRE SØGERESULTATER MED AI

Din search-løsning er ikke bedre end den data, den arbejder med. Ved at opsætte tracking og analysering af parametre som brugeradfærd og købshistorik kan avancerede AI-algoritmer forbedre søgefunktionaliteten på din webshop, så dine kunder altid finder præcis, hvad de leder efter. Det øger konverteringsraterne og forbedrer brugeroplevelsen markant.

Søgefunktionen kan også med fordel bruges af medarbejdere i de fysiske butikker, når de skal assistere kunder med at imødekomme deres efterspørgsler.

HURTIGERE PRODUKTBERIGELSER I PIM

Ved hjælp af en AI-assistent kan du nu langt hurtigere og mere præcist berige produktdata. NEYE sikrede sig, at de kunne gå i luften på deres svenske site med detaljerede beskrivelser til alle produkter, da Struct PIMs ’AI Assistant’ kun brugte et par timer på at oversætte over 12.000 produkttekster fra dansk. Forestil dig hvor lang tid det havde taget at gøre manuelt?

 

AI Chat interface

 

KATEGORISERING OG TAGS AF E-MAILS FORBEDRER KUNDESERVICE

Ved at bruge AI til at afkode og kategorisere e-mails fra kundehenvendelser kan du strømline og reducere arbejdsbyrden for alle i kundeservice. Helt konkret har vi oplevet hvordan en AI-integration succesfuldt kan kategorisere op til 90% af mails i indbakken.

Kundeservicemedarbejdere kan dermed fokusere på de mere komplekse forespørgsler, mens AI håndterer rutineopgaverne. Resultatet er en mere effektiv og tilfredsstillende kundeoplevelse, der både sparer tid og penge.

Virtuelle makeup-prøver

Et sidste eksempel er lavet uden vores hjælp, men er godt udtryk for hvordan man kan integrere den nye teknologi til at passe til sin egen unikke forretning. Hos Sephora, har de implementeret augmented reality (AR) til virtuelle make-up prøver. Deres app kan ved hjælp af brugerindsendte billeder bestemme hudtype og derefter anbefale passende hudpleje- og makeup-produkter, der passer bedst til kunden. Dertil har Sephora inkorporeret generative AI til at udvikle virtuelle assistenter, der er trænet og formet af virkelige butiksassistenters svar og kan svare på en række forespørgsler om produkttilgængelighed, priser, åbningstider og ordreopsamling.

Disse innovative AI-systemer programmeres (trænes) til at levere stadig mere komplekse oplysninger autonomt. Det sker ved at trække på indsigter tilføjet af menneskelige agenter for at forbedre deres nøjagtighed og hjælpsomhed.

KOM I GANG MED AI I E-HANDEL I DAG

AIs anvendelse på tværs af forskellige facetter af online shopping er i fuld sving. Det gælder alt fra generative AI i e-handel, bedre search-funktioner og til omfattende omnichannel personalisering.

Tendensen peger på en fremtid, hvor effektive og engagerende shopping-oplevelser drevet af AI ikke er cutting edge. Det er normen.

Hvis du ikke er i gang med at udforske de mange muligheder, går du glip af uudnyttet potentiale. Og det kan kun for langsomt.

De oplistede eksempler ovenfor er en klar indikation på den positive indvirkning, som AI kan have, når den integreres strategisk ud fra virksomhedens unikke behov, produkttyper og målgruppe.

Vi står klar til at hjælpe dig med at integrere AI i din e-commerce forretning, så du kan høste fordelene af kunstig intelligens.

Kontakt os i dag og lad os starte rejsen mod en AI-drevet fremtid!

Alexandre Béguin - Alpha Solutions

ALEXANDRE BEGUIN

Head of Marketing