Wacom - Alpha Solutions

Wacom er en global markedsleder inden for teknologier til intuitive og naturlige brugergrænseflader. Wacoms teknologier benyttes i en lang række smartphones og tablets. De er kendt for at levere en brugervenlig oplevelse i Wacoms egne produkter, såvel som i flere samarbejdsløsninger. 

Med hovedsæde i Japan markedsfører og sælger Wacom deres produkter og teknologier til hele verden med et stort fokus på lokale behov og markedsefterspørgsel.

GLOBALT SITE TIL OVER 50 FORSKELLIGE MARKEDER

Som en global software- og hardware-forhandler, der sælger produkter direkte til forbrugerne såvel som til distributører, har Wacom et stort netværk at skulle støtte – og dermed har tech-virksomheden også en variation af forskellige behov. Fx branding, marketing, community support og e-commerce, som alle skal understøttes gennem deres online tilstedeværelse.
Wacom ønskede derfor:

  • Et globalt, multisproget og multikulturelt brand og marketing website, der skulle understøtte mere end 50 forskellige markeder med en høj grad af lokalisering.
  • En integreret og e-commerce løsning til samtlige markeder.
  • Et stærkt site som udviklingsmiljø for udviklere i hele verden med API’s, best practices, nyheder m.m.
  • Sammenhængende oplevelse på tværs af kanaler.
  • Højt niveau af integration med andre systemer som SAP, Microsoft Dynamics CRM, Dell Boomi, Cybersource m.m.

Wacom baserer deres digitale løsninger på Sitecore og InsiteCommerce for henholdsvis online oplevelser og e-commerce, og disse to platforme er de centrale dele i den samlede løsning.

AVANCERET INTERNATIONAL LØSNING

Wacoms løsning er blevet designet til at de indholdsdrevne websites er styret og leveret via en Sitecore multi-site løsning, mens e-commerce er leveret af InsiteCommerce.

De avancerede søgefunktioner på siderne er drevet af Alpha Solutions’ eget søgeprodukt, Sitecore Search Solution.
Sitecore-løsningen styrer alle sider og indhold med en integration til oversættelsesservices for en lettere og mere effektiv oversættelse. Hjemmesiderne er implementeret ved anvendelse af MVC i en stærkt moduleret arkitektur, der muliggør en høj grad af genbrug af indhold og moduler.

InsiteCommerce håndterer al e-commerce for estore.wacom.com med matchende design og branding som det primære website www.wacom.com.

Den største udfordring i e-commerce delen af projektet var implementeringen af markederne fra EMEA, grundet de store lov- og skattemæssige forskelle de europæiske lande imellem.

Dette var en af områderne, hvor valget af Alpha Solutions gjorde en markant forskel, da Alpha Solutions ikke blot er e-commerce eksperter og dygtige til både Sitecore og InsiteCommerce, men også har en stor erfaring med e-commerce på internationalt niveau.

Alpha Solutions’ omfattende ekspertise gjorde det muligt, ikke bare at implementere løsningen, men også at rådgive Wacom, være en strategisk partner og arbejde tæt sammen med både den amerikanske og de europæiske hovedkontorer undervejs i projektet.

REDUCERET TIME-TO-MARKET

Efter projektet, som kan anses for at være en række mindre projekter henover årene, har Wacom kunne nyde godt af en stabil og moderne marketing, community og e-commerce løsning, som har gjort det muligt for virksomheden at fokusere på marketing og fremstille og sælge produkter fremfor at kæmpe på en forældet og ustabil IT-platform.

Hjemmesidernes lokalisering kan let håndteres af Wacoms marketing team med oversættelsesservicen, som hjælper med at oversætte de mange anvendte sprog.
Den modulære arkitektur gør det nemt at skabe, styre og genbruge indhold og moduler, der giver en øget produktivitet og reduceret time-to-market.

På e-commerce delen håndterer InsiteCommerce alle de forskellige markeder, inklusiv Europa, hvor der som regel hersker store forskelle i lov- og skattemæssige regler imellem landene. InsiteCommerce-platformen snakker tæt sammen med Wacoms backend-systemer, hvor den leverer data for produkter og information.

OM WACOM

Wacom er en markedsledende virksomhed, der leverer unikke og innovative oplevelser med digital pens, der bruges til at tegne og skrive. Dets produkter og teknologier er benyttet verden over og kan anvendes til flere forskellige dele af folks liv. Fra kreative studier og filmproduktion, til industrielle designere, manga-artister, hvor både nybegyndere og professionelle er målgruppen. Mange pen-udstyrede PC’er, tablets og smartphones til både privat og forretningsbrug er drevet af Wacoms digitale pen-løsninger.

Wacom blev grundlagt i 1983 og har hovedsæde i Kazo, Saitama i Japan med regionale hovedkontorer i Portland, Oregon (USA) og Düsseldorf, Tyskland (Europa).

www.wacom.com
estore.wacom.com
developer.wacom.com

Wacom Logo
Wacom screenshop - Alpha Solutions

TEKNOLOGIER

Sitecore
Sitecore Search Solution
InsiteCommerce

Klaus Petersen

KLAUS PETERSEN

Global CTO