DLG er en international koncern med selskaber i 18 lande. Med 80 milliarder kroner i omsætning er det ligeledes én af Danmarks største virksomheder målt på omsætning. Den store vækst og organisationens enorme størrelse med et medejerskab af mere end 25.000 danske landmænd stiller selvsagt krav til de digitale løsninger, der skal styrke organisationens mange medlemmer, som gerne skal stå så konkurrencedygtige som muligt.
DIGITAL OMSTILLING TIL DEN MODERNE LANDMAND
DLG ønskede at udvikle en digital løsning, som kunne have den gængse landmand for øje. Med et forestående generationsskifte hos landmændene var det derfor nødvendigt at rykke sig fra et nærmest ikkeeksisterende digitalt setup til at anskaffe sig en moderne platform, der kunne optimere informationsflowet hos brugerne, fastholde den større mængde af unge landmænd samt matche organisationens internationale størrelse.
DLG skulle være digital frontløber inden for dansk landbrug.
SKALERBART FUNDAMENT PÅ SITECORE
Med Alpha Solutions som teknisk sparringspartner valgte man at udvikle en løsning på Sitecore, som har skabt fundamentet for DLG’s digitale univers. Den er bygget til være i stand til at skalere effektivt - både hvad angår bredde og dybde.
Ved at have grundlaget på plads har DLG kunne viderebygge digitale løsninger til flere af deres selskaber. Deriblandt er der udviklet websites og apps til flere af deres tilknyttede firmaer, heriblandt den tyske milliardforretning, team. Alle løsninger er migrerede på commerce-delen, hvilket gør det muligt at håndtere backend samt de adskilte ERP-systemer i SAP. Løsningerne sparer dermed DLG for ressourcer, og gør det nemmere at videreudvikle fra platformen, mens der holdes fast i en strømlinet teknisk og designmæssig opsætning. Sitecore-platformen sikrer en stor skalerbarhed, og effektiviserer den fortsatte digitale udvikling ved hjælp af et robust fundament.
KUNDEPORTAL MED SELVBETJENING OG PERSONALISERET OVERBLIK
Den mest centrale del af Alpha Solutions’ arbejde med udviklingen af DLG’s kundeportal har været i forbindelse med systemlandskabet, arkitekturen og integrationen til DLG’s komplekse kernesystemer.
En stor del af en landmands arbejde består i at have styr på en masse forskellige administrative opgaver. For at gøre denne del lettere, har vi skabt en lang række services, der er integreret op mod hver enkelt landbrug. Løsningen, der er unik på markedet, gør det fx muligt for DLG’s kunder at foretage selvbetjening, finde information omkring lovkrav, følge med i prisudviklingen på udvalgte afgrøder og holde styr på høsten med ’Afgrødeoverblik’ og ’Kornlager’.
Kundeportalen skaber et totalt og personaliseret overblik, så landmændene helt automatisk får informationer, der kun vedrører deres specifikke landbrug.
Med tiden er landbrugene i Danmark blevet færre, men større, og det har ligeledes skabt grobund for ændringer i kundeportalen. Derfor har vi sammen med DLG udviklet yderligere på løsningen undervejs. Der er udviklet en integreret rollestyring med mulighed for flere logins til samme landbrug. Hvert login kan have hver deres rolle, således at en medarbejder, en sælger og en revisor alle præsenteres for forskellige typer af udvalgt information, der er relevante for netop deres arbejdsopgaver.
E-COMMERCE MED FOKUS PÅ OMNICHANNEL
Foruden det store fokus på den skelsættende kundeportal har Alpha Solutions også udviklet en e-commerce løsning til DLG’s egen butikskæde, Land & Fritid.
CITAT
"Vi har kun lige set begyndelsen af den digitale rejse, og det bliver endnu vigtigere fremadrettet at kunne differentiere sig i markedet. Hvis vi tager de ti største grovvareselskaber i EU, så arbejder de alle sammen med det samme digitale fokus, hvorfor det er afgørende at være på forkant med den teknologiske udvikling.”
”Alpha Solutions har ydet den nødvendige støtte for at DLG kunne træffe de rette valg fra start og samtidig tænke fremad på vores digitale rejse. Alpha Solutions har således været vores foretrukne samarbejdspartner på integration og e-commerce siden 2013.”
”Vi har formået at udvikle en løsning, der er meget skalerbar. Til trods for et stærkt omkostningsfokus har vi sikret, med solid støtte fra Alpha Solutions, at vi kan drive den digitale udvikling på tværs af markeder og selskaber.”
- Mads Hove, Underdirektør, IT & Business Transformation, 2019
Kæden, der fungerer som B2C, har 40 landsdækkende butikker fordelt rundt i landet og sælger produkter inden for hus, have, og kæledyr.
Med en ændret købsadfærd hos danskerne, der stadig i stigende grad handler på nettet, havde Land & Fritid behov for en webshop, der fungerer i et omnichannel-setup. Med en stigende forventning hos forbrugerne om at have samme købsoplevelse på nettet såvel som i butikkerne, var det vigtigt at kunne smelte de forskellige salgskanaler sammen til én samlet butik.
Derfor er der blandt andet integreret en Click & Collect-løsning, så kunder kan lave online-bestillinger, der både kan leveres direkte til kunden eller afhentes i en af de fysiske butikker.
STRATEGISK OG STRUKTURERET DATA-ARBEJDE
Evnen til at anbefale DLG de rigtige løsninger og bygge bro mellem forretningsønsker og IT-løsninger har medført et langt og værdifuldt samarbejde.
Det handler nemlig ikke blot om at kunne integrere og udvikle teknisk tunge løsninger. Det succesfulde samarbejde handler i lige så høj grad om at have et gennemgående billede af, hvilken retning projektet bevæger sig hen og vælge den rigtige teknologi til det rigtige formål.
Derfor har der blandt andet været øje for at strukturere og koble den data, der kommer fra ERP- og PIM-systemerne, så den giver bedst mening i forhold til det endelige mål.
Denne tekniske sparring har sikret en grundig og solid implementering af teknologier, der er skabt på baggrund af forretningsforståelse og et avanceret, men velfungerende arkitekturlandskab.
PRISVINDENDE B2B-LØSNING
Med flere unikke digitale løsninger inden for branchen kan DLG nu tilbyde dets medlemmer moderne og ressourcebesparende løsninger, hvilket gør organisationen mere attraktiv at være en del af for nutidens landmand.
Infrastrukturen på Sitecore-platformen, giver DLG muligheden for at skalere i høj grad uden at gøre brug af væsentlige ressourcer.
DLG’s digitale løsninger har siden samarbejdet med Alpha Solutions været blandt de allerbedste i Danmark. Flere gange har DLG været nomineret til E-handelsprisen, hvor man er blevet bronze- og sølvvindere i henholdsvis 2017 og 2018. I 2019 tog man så det sidste skridt op på sejrsskamlen ved at vinde E-handelsprisen for bedste B2B-løsning.
Derudover har DLG med deres app vundet guld til Danish Digital Awards. App’ens succes skyldes ikke mindst Alpha Solutions’ arbejde med datastrukturering samt integrationen imellem Sitecore og SAP, der giver danske landmænd endnu et innovativt og digitalt redskab.
Succesen kan også måles rent økonomisk, hvor koncernens digitale omsætning gik fra ingenting til 1,2 milliarder kroner i 2018.
OM DLG
DLG-gruppen er en af Europas største landbrugsorganisationer og ejes af mere end 25.000 danske landmænd.
DLG har omtrent 6.700 ansatte og en omsætning på 80 milliarder kroner i 2022.
Udover forsyning af foder og grovvarer, tilbyder organisationen blandt andet aftagning af afgrøder, forsikringer og energiforsyninger.
www.dlg.dk
TEKNOLOGIER
Sitecore
Struct PIM
Microsoft Azure
KLAUS PETERSEN
Global CTO