Johaug Ski - Alpha Solutions

På Salesforce Commerce Cloud, har Active Brands samlet deres mærker inden for sportsbeklædning til det kolde terræn. Alpha Solutions sikrer en forbedret udnyttelse af platformen med fokus på differentiering af de forskellige brands og udrulning til nye markeder rundt om i verden.

Man kan roligt sige, at det norske sports fashion retail Active Brands klæder sneentusiaster på til vinterens udeliv og sport. Med seks anerkendte sportsbrands under deres paraply er den aktive sportsudøver altid klar til at indtage fjeldet, pisten eller træningscentret.

BEHOV FOR COMMERCE CLOUD EKSPERTISE

Active Brands havde behov for at ekspandere og eksekvere hurtigere på deres strategi og Commerce Cloud løsning. Ligesom de søgte hjælp til at udrulle internationalt.

De eftersøgte den rette kompetence til at udnytte deres Commerce Cloud løsning bedre, der bruges som multibrandplatform for virksomhedens sportsbrands, som bl.a. omfatter Johaug, Kari Traa, Dæhlie og Sweet Protection. Dertil havde de tilknyttede brands et behov for forskønnelse, så følelsen af fashion blev uundgåelig. Med brede sortimenter af sportsbeklædning og -udstyr havde Active Brands også et stort ønske om at rulle deres produkter ud til langt flere lande, hvor potentialet for at ekvipere atleter til et sneklædt terræn er lige så stort som i Skandinavien.

TOP-TUNET MULTIBRANDPLATFORM

Det er vigtigt for Active Brands, at hvert brand har sit eget DNA, hvilket er en af de ting, Alpha Solutions lægger vægt på i strategien.

Den optimerede udnyttelse af Commerce Cloud består i at understøtte kernen i hver enkelt brands DNA, så den unikke stil får en mere fremtrædende karakter på webshoppen. Ved at skabe flere inspirationsuniverser på siderne, hvor indbydende miljøbilleder får mere fokus, bliver produkterne gjort mere attraktive og relevante i den samlede købsoplevelse.

Dertil fjerner Alpha Solutions friktion fra siderne, så de performer bedre på mobil og i søgeoptimeringen på Google. Derudover er der også lavet partnershops og nyt check out flow.

Med Alpha Solutions som samarbejdspartner, bliver Commerce Cloud løsningen forbedret og boostet, så dens potentiale udnyttes til fulde - både teknisk og kommercielt. De tilhørende brands kan således leve op til de forventninger, som den digitale forbruger har til handel på nettet i dag.

MOD FLERE SNETOPPE

Alpha Solutions er den førende Salesforce-partner i Norden, og vi er de bedste til at udnytte Commerce Cloud kommercielt og teknologisk. Desuden har vi masser af rutine i at rulle webshops ud internationalt. Med den ekspertise er vi også de rigtige til at rådgive og styrke Active Brands’ position i markedet inden for sportsbeklædning.

Alpha Solutions gør Active Brands klar til nye markeder ved at analysere de nuværende samt virksomhedens eksisterende setup for at identificere kernesegmentet i de forskellige brands og de nye markeder, der giver mening at indtage, så de er gearet til internationalisering.

En stor del af de brands, som Active Brands ejer, har en vintersportsstjerne som frontfigur. Det gælder både Johaug, Kari Traa og Dæhlie. Alle olympiske atleter fra Norge, som ikke behøver yderligere præsentation på fjeldet. Men kendisfaktoren er ikke nødvendigvis lige så gennemtrængende i andre lande, hvilket også er grunden til, at produkterne skal brandes, så målgruppen uden kendskab til frontfigurerne får lyst til at købe dem. Et arbejde som Alpha Solutions' e-business team ligeledes har supportet og styrket.

DE FORSKELLIGE BRANDS

JOHAUG

Baseret på den olympiske langrendsløber, Therese Johaug. Brandet laver sportstøj til kvinder, der kan bruges 365 dage om året inden for kategorierne: træning, base layer, overtøj og accessories. Johaug er viljestyrke, der møder sofistikeret femininitet.

KARI TRAA

Med et mantra, der lyder ’For girls, by girls’, er Kari Traa blevet det hurtigst voksende sportsbrand for kvinder i Europa. Brandet, der er opkaldt efter stifteren den olympiske freestyle skiløber, Kari Traa, inspirerer kvinder til en gladere, sundere og stærkere livsstil. Kollektionerne er kendetegnet ved komfort, stil og farver.

DÆHLIE

Den stærke skiarv og autentiske norske outdoor-kultur er Dæhlies DNA. Dæhlie blev skabt i 1996 af langrendsløberen, Bjørn Dæhlie, en af de største vinterolympiske atleter nogensinde. Kollektionerne dækker alle behov som langrendsløberen måtte have.

SWEET PROTECTION

Bygger på kernefilosofien ’stronger, lighter, better’. Sweet Protection blev dannet af en tæt gruppe af aktive sportsudøvere, der ønskede at skabe de bedste hjelme og beklædning på markedet inden for den mere ekstreme sport. Sweet Protection stræber efter at inspirere outdoor-entusiasten – fra world cup-styrtløberen til hverdagsmotionisten.

ÅSNES

Siden 1922 har Åsnes produceret ski til langrend og alpint skiløb. Virksomheden har i mange år været et familieforetagende. I dag er Åsnes førende på markedet i sit segment og producerer årligt ca. 30.000 par ski. Åsnes er kendt for sin høje kvalitet og har nogle af verdens bedste eventyrer som ambassadører.

BULA

Blev grundlagt i 1983, da to ’skibumser’ var på ferie i Fiji og blev inspireret af øernes ubekymrede ånd. Brandet blev etableret for at repræsentere den sjove og unikke livsstil. Igennem de sidste 30 år har Bula vokset sig til at blive en international frontløber inden for vinter-hovedbeklædning som hatte og huer. I dag sælger brandet dog også beklædning til resten af kroppen.

VOSSATASSAR

Børnetøjsproducenten laver tøj til de mindste mellem 0-7 år. Missionen er at skabe beklædningsgenstande, som taler til et sprog, alle børn kommunikerer igennem; legen. Vossatassar fremstiller farverigt, praktisk og modstandsdygtigt tøj, der tillader børn at være børn.

Active Brands Logo
Johaug Screenshop - Alpha Solutions

JOHAUG

Kari Traa Screenshop - Alpha Solutions

KARI TRAA

Dæhle Screenshop - Alpha Solutions

DÆHLIE

Sweet Protection Screenshop - Alpha Solutions

SWEET PROTECTION

OM ACTIVE BRANDS

Active Brands er en norsk virksomhed, der administrerer flere attraktive og populære brands – ofte med en norsk vintersportsstjerne i front. Fælles for de syv brands er, at de alle tager udgangspunkt i vintersporten og livet på fjeldet. Produkterne rangerer fra træningstøj og ski til hjelme og udendørs beklædning. Active Brands er den ledende nordiske leverandør af kvalitetsbrands til sports retail.

www.activebrands.com

www.dahlie.com
www.johaug.com
www.karitraa.com
www.sweetprotection.com

CITAT

”En øjeblikkelig positiv oplevelse ved Alpha Solutions, var at tingene virkede så snart det blev bygget, samt at vi kunne stole på de estimater, der blev givet. Vi ser desuden, at vi kan drage god nytte af Alpha Solutions' mangeårige erfaring med at udvikle e-handelsarkitektur og data- og ordreflows.”

Øyvind Haagensen, Direktør for nethandel og digitale kanaler, Active Brands, 2020 

Bjørn Mølster - Alpha Solutions

BJØRN MØLSTER

Managing Director